Samfund

Ældreråd har konstitueret sig

Photo Halsnæs Kommune

Sammensætningen af det kommende Ældreråd i Halsnæs Kommune er på plads.

Mandag den 29. november var der konstituerende møde i det nyvalgte Ældreråd i Halsnæs Kommune.

På mødet blev de forskellige poster i rådet fordelt, og de blev som følger:

Henning Johannes Nielsen blev valgt som formand og Annegrete Kampmann som næstformand. Dennis B. Madsen blev valgt som kasserer.

Med sig i rådet har de Hanne Andersen, Lillian Skjødt, Kaj Spangenberg, Annette Kjær, John Gudmandsen og Margrethe Viholt.

Det nye Ældreråd tiltræder sit virke fra 1. januar 2022 og sidder i de næste fire år.

Kommentarer