Debat og politik

Mette Frederiksen: Mon ikke valget snart begynder at nærme sig

På et door step efter talen udtalte Mette Frederiksen til Pressen: – Mon ikke valget snart begynder at nærme sig.

På trods af de Radikales trusler om at ville stille Regeringen et mistillidsvotum i forbindelse med Folketingets åbning, valgte statsminister Mette Frederiksen at stå op mod truslen og ikke udskrive valg.

Dermed er presset steget yderligere på De Radikale, og hvis Sofie Carsten Nielsens ord står ved magt bliver Regeringen mødt af et mistillidsvotum på torsdag ved Folketingets åbningsdebat, som vil være den første mulige lejlighed.

Mette Frederiksen kan dog stadig inden da nå at udskrive valget, nemlig i morgen, onsdag.

Sofie Carsten Nielsen har tirsdag morgen udtalt til Ritzau:

– Den præcise dag betyder ingenting for mig. Og jeg kan også konstatere, at adskillige kommentatorer har noteret sig, at det bliver onsdag, der bliver udskrevet valg. Og det er helt fint med mig og os.

Mette Frederiksens tale varede i 45 minutter og havde flere pejleretninger mod, at der kommer et valg lige om hjørnet. Hendes omdrejningspunkt drejede sig om fire områder, som et nyt Folketing og en ny regering sammen skal finde svar på.

  • For det første: Hvordan får vi Danmark – og hver enkelt familie – igennem det økonomiske stormvejr, der venter os?
  • For det andet: Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er et stærkt velfærdssamfund med tid til omsorg?
  • For det tredje: Hvordan tager vi de næste, store skridt i kampen mod klimaforandringerne?
  • Og for det fjerde: Hvordan sikrer vi danskernes tryghed og frihed til at kunne leve lige præcis det liv, man ønsker sig?

– Der findes ingen lette svar på nogen af de spørgsmål, sagde Mette Frederiksen, og opfordrede til et bredt og ansvarligt samarbejde i et nyt Folketing.

På et door step efter talen udtalte Mette Frederiksen til Pressen:

– Mon ikke valget snart begynder at nærme sig.

Folketinget samles på torsdag til partilederdebat, men fra i dag er valgkampen for alvor gået i gang.

Kommentarer