Sigtet for spirituskørsel
En 61-årig mand fra Kalundborg blev mandag eftermiddag omkring klokken 16.30 sigtet for spirituskørsel. Det var en borger, som opdagede, at manden kørte temmelig slingrende ad Hovedgaden, og da manden standsede, sørgede borgeren for at tilbageholde ham og kontakte politiet. Da patruljen kom til stedet viste en alkometertest, at mandens promille var over den tilladte. Han blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre sagsbehandling.
Kommentarer